lørdag den 23. juni 2012

En fin fødselsdagsgave <3

Sådan et par svaleøreringe i træ fra lovehate. Fra en skøn veninde, som jeg er så glad for at have i mit liv.

Cheesecake med kitkatbund og hindbærgele

Jeg havde besøg af nogle dejlige piger i går, og havde lavet en lækker asiatisk tunsalat og en cheesecake til dem. Vi havde en skøn aften med vin i glassene og masser af sludder.

Opskrift på cheesecake med kitkatbund og hindbærgele:

Ca. 1/2 pakke digestive kiks
50 gram smør
2 stk kitkat (chunky)
50 gram mørk chokolade
50 gram sukker

200 gram philadelphia smøreost
1 1/2 dl piskefløde
150 gram sukker
Korn af 1 vaniliestang
3 æg

150 gram hindbær
75 gram sukker
1/2 dl vand
3 blade husblas.

Knus kiksene, bland med smeltet smør og det hakkede chokolade (inkl kitkat) og sukker.
Pres det sammen med en ske og bag ved 200 grader i 5-7 minutter.
Sæt ovnen på 140 grader og pisk flødeost med sukker og vanille. Tilsæt æg og fløde lidt ad gangen og stop med at piske når alt er blandet. Hæld massen udover kiksebunden og bag i ovnen ca 30 minutter. Hold øje med den og prik i den med en gaffel de sidste 10 minutter af bagetiden, den er færdig når den er som "budding"
Lad kagen køle helt i køleskabet (evt natten over)
Kog hindbær op med sukker, vand, og opløs det udblødte husblas i. Sies igen en si og afkøles til det er lunkent. Hældes over kagen som igen skal på køl i min. 2 timer.

Mmmmm...

Asian-style salat med lynstegt tun

4 personer:

1 bakke bladsalat
100 gram tangsalat
2 avocado
1 bakke slikærter
1 lille rødløg

Saft af 2 lime
4 spsk fishsauce
1 rød chili, finthakket
2 tsk rørsukker

400 gram frisk tun, skåret i tykke bøffer
Sød chilisauce
Sesamfrø

Skyl salat, skær avocado, slikærter og rødløg i mindre stykker og vend med dressing bestående af limesaft, fishsauce, chili og sukker, anret med tangsalat over.

Vend tunbøfferne i sød chilisauce og derefter sesamfrø, steg 1 minut på hver side i en pande med varm olie. Skær i tynde skiver og læg over salaten.

Serveres eventuelt med brød til.

fredag den 22. juni 2012

Sko! Sko!

...de roder i entreen. Roder rigtig meget derude og flyder på hele gulvet. Jeg har gjort noget ved det.
En tur i Tiger og 125 kroner fattigere, så kom der styr på skoene.

fredag den 8. juni 2012

Viola skal ha' en gave!

...bare fordi hun fortjener det. Indeni gemmer sig nye farveblyanter, de andre er ved at være slidt ned.

Giver I også gaver, bare fordi?

lørdag den 2. juni 2012

Min macaron-debut

Har drømt om at bage sådan nogle, simpelthen så længe! Og nøj, det var nemt, og de smager fantastisk!

Opskriften kan du finde hos Anne au chocolat ( http://anneauchocolat.dk/?p=602) og det er den jeg har fulgt til punkt og prikke.

Næste gang skal de have en flot farve eller to - de her er bare chokoladeoverload og mums! Sprøde og helt bløde på samme tid.