lørdag den 29. september 2012

Kaffelækkerier

Er vild med kaffe... Og chokolade! Og her er det kombineret fint i min brownie med kaffeganache. 12 styks minibidder laves således:
Brownie:
75 gram smør
75 gram god mørk chokolade
1 æg
3/4 dl mel
3/4 dl sukker

Smør og chokolade smeltes ved lav varme. Lad det køle ned, og rør med æg, mel og sukker. Bag ved 175 grader i 15-17 minutter

Ganache:
1 dl fløde
1 spsk honning
1 spsk instant kaffe
50 gram chokolade
1 spsk smør

Fløde, honning og kaffe varmes i gryde, og hældes over chokoladen som er hakket i forvejen. Smørret tilsættes og ganachen køler ned i mindst 2 timer.

Skær brownien ud i små tern (ca 3x3 cm) og pynt med ganache og evt en krymmelperle på toppen.
Kan serveres med is og frugt, eller som de er!

lørdag den 22. september 2012

Er det okay...

at spise et stort lækkert stykke lagkage med flødeskum, hvis den hovedsageligt består af rugbrød?

Sønderjysk rugbrødslagkage a la mig, med flødeskum, jordbærsyltetøj og høvlet mørk chokolade:

Opskriften er baseret på den fra "Boligliv" (Google er din ven) men jeg har brugt rugbrød med kerner, hvilket bare giver lidt ekstra rustikt til kagebunden.